Betalæsning tilbydes

Marisa har gennem mange år betalæst for forskellige forfattere, og har gennem arbejdet med hendes egen roman, skærpet sit blik på hvad der driver handlingen godt frem.
Når hun betalæser, er det altid med henblik på at gøre værket bedre. Med omhu og respekt for forfatteren, påpeger hun de steder der kan forbedres, men gør også meget ud af at påpege det der fungerer rigtig godt.

Hun har selv brugt betalæsere i hendes egne romanprojekter og ved hvor vigtigt det er at få feedback.

Prisen på betalæsningen afhænger af opgavens størrelse. For hver opgave indgår et opstartsgebyr på 100kr inkl. moms, herefter tages der 10kr inkl. moms pr 1.000 ord.
Eks. vil en roman på 40.000 ord koste 500kr og en roman på 120.000 ord vil koste 1.300kr.

Kontakt Marisa via mail for et uforpligtende tilbud.

 

Det siger forfatterne om Marisas betalæsning:

Marisa har været guld værd som betalæser for mig. Hun har et godt blik for at samle tråde, komme med konstruktiv kritik og finde ulogiske passager i teksten. Ud over det, er hun god til at finde de formuleringer som ikke passer ind i resten af teksten. Marisa er meget grundig, og har en god og positiv måde at gå til opgaven på. Jeg har kun godt at sige om Marisa, og kan derfor naturligvis kun anbefale Marisa når det kommer til at læse tekster i dybden.

– Mikael Gjelstrup

 

Jeg har haft den store glæde at have Marisa med inde over min ungdomsroman som betalæser. For mig har Marisa rummet de to ting, der er vigtigst som betalæser: ærlighed og kærlighed. At skrive er en utrolig sårbar og personlig proces, og når man giver sit manuskript videre til nogen, sidder de med ens hjertebarn i hænderne. Marisa har formået at give gode råd på en måde, der inspirerer, men ikke kritiserer min historie.
Jeg har haft virkelig meget gavn af det. Både er min historie blevet bedre, men jeg er også blevet mere opmærksom på min måde at skrive på.
Jeg kan virkelig anbefale Marisa som redaktør eller betalæser.

– Cathrine Fjord

 

Marisas betalæsning af mit manuskript er karakteriseret ved grundighed, blik for optimering og ved også at fremhæve manuskriptets styrker.

– Peter Madsen, forfatter til Vægten af et åndedrag

Litteratur i øjenhøjde 2026

Litteratur i øjenhøjde 2026 6. juni slår vi endnu en gang porten op til det, forfatterne har døbt...

Køb Når lykken vender

Vil du også gerne have fingrene i et eksemplar af Marisa Søbys anmelderroste debutroman Når lykken...