Søby prisen
Søby-prisen blev stiftet i 2021, målet for priserne er de sammen som dengang – at sætte fokus på kvalitetslitteraturen der alt for sjældent opnår almen anerkendelse.
”Jeg har gennem mine mange år som bogblogger læst et utal af fantastiske bøger, som jeg aldrig ville have hørt om, hvis jeg ikke bevægede mig rundt blandt de mindre forlag. Det er bøger at samme høje kvalitet som dem på bestsellerlisterne, eneste forskel er bare at mange endnu ikke har hørt om dem. Det vil jeg gerne ændre på, og derfor har jeg startet Søby-priserne. Priserne skal være med til at give Danmarks bedste forfattere den anerkendelse de virkelig fortjener”
Priserne bliver hvert år uddelt i slutningen af november. I starten af oktober bliver der åbnet op for nomineringerne. Alle bøger udgivet mellem 1. oktober året inden og 30. september i indeværende år kan nomineres.
Bøgerne nomineres af læserne, alle kan nominere og alle genre kan nomineres. I starten af november lukkes der for nomineringerne, og juryen udvælger, på baggrund af nomineringer, de 3 finalister i hver kategori.
Søby-prisen uddeles i følgende fire kategorier:
- Læsernes favorit
- Læselyst i børnehøjde
- Debutantprisen
- En forfatter der har gjort særligt indtryk
Læsernes favorit
Læserens favorit gives til den forfatter der med sit værk har tryllebundet læseren, den roman der har sat tankerne i gang og som stadig nager sig fast i bevidstheden. Det kan være ham den lækre fra romanceromanen, den relaterbare fortælling om skilsmissebarnet i ungdomsromanen, det velskrevet plot i krimien eller noget helt fjerde der gør at bogen bliver nomineret. Fælles for alle nomineringerne i denne kategori er at de har skabt glæde for læserne landet over.
Læselyst i børnehøjde
Børns læsning er utrolig vigtig, for mange er bøgerne en mulighed for at spejle sig og finde ligesindet op gennem barndommen og sidenhen ungdommen. I Danmark er vi så heldige at der hvert år udkommer et hav af fabelagtige børne- og ungdomsbøger. Denne kategori er sat i verden for at hylde disse bøger. De bøger der starter læselysten, de bøger der udvisker sengetiderne og de bøger der knapt bliver sat tilbage på hylden før de bliver fundet frem igen.
Debutantprisen
Debutantprisen er skabt med henblik på at hylde debuterende forfattere. Bag en hver udgivelse ligger tusindvis af timer – blod, sved og tårer om man vil. Og særligt bag debutromanerne ligger mange timers uvished. At udgive en bog er bestemt en kæmpe oplevelse, men som debuterende forfatter kan det være svært at nå helt ud til læserne.
Håbet med denne pris er derfor at sætte fokus på årets bedste debutromaner.
En forfatter der har gjort særligt indtryk
Forfattere kan gøre indtryk på mange måder. Måske har deres bog ramt noget i dig?
Måske føler du dig forstået på en ny måde efter at have læst deres bøger? Måske har du hørt et foredrag med dem, som gjorde stort indtryk? Måske har du snakket med dem på en bogmesse eller mødt dem over køledisken i den lokale netto? Mulighederne er mange.
Lad os sammen hylde de særlige øjeblikke Danmarks dygtigste forfattere hvert år beriger os med!
Vinderne fra tidligere år
2021
- Læsernes favorit – Bare en dag uden af Wenche Thinnesen Vogtmann
- Den bedste serie – Næslandet af Eva Egeskjold
- Den bedste bog overall – Karen tager kampen op af EK Arve
- En forfatter der har gjort særligt indtryk – Susanne Lykke
2022
- Læsernes favorit – Kardemomme & kornblomster af L. Sherman
- Læselyst i børnehøjde – Idas morfar har en sygdom af Katja Berthou
- Debutantprisen – Fejlbesværgelsen af Mette Werner
- En forfatter der har gjort særligt indtryk – Tanya Tranholm
2023
- Læsernes favorit – Oh Mandy af H.N. Waage
- Læselyst i børnehøjde – Amatørforbrydervikaren af Malene Fabricius Holm
- Debutantprisen – stormens vuggevise af Barbara Beatrice Davidsen
- En forfatter der har gjort særligt indtryk – Anette Jahn
2024
- Læsernes favorit – Efter punktum af Susanne Bjerre-Hyldgaard
- Læselyst i børnehøjde – Metallicus af Ruben Greis
- Debutantprisen – Sort Salamander af Mette Engel-holm
- En forfatter der har gjort særligt indtryk – Karin B. Nissen